1913 var et rigtig godt år for strudsefjer, skriver Karin Lützen, lektor, ph.d. på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, i et debatindlæg. Aldrig var fjerene blevet solgt til så høj en pris, og aldrig før havde man set så mange kvinder med strudsefjer i deres bredskyggede hatte. Allerede året efter var opsvinget dog forbi, skriver Karin Lützen. Strudsefjerskrakket kan man læse om i Sarah Abrevaya Steins bog "Plumes: Ostrich Feathers, Jews, and a Lost World of Global Commerce". Moralen i historien om strudsefjerens forfald som modeobjekt er, at moden er lunefuld, og at kunder er troløse, men den viser også, at der allerede for 100 år siden var en global industri, og at en enkelt handelsvare kunne beskæftige mennesker på flere kontinenter, forklarer Karin Lützen.