I en kommentar kalder Robert Petersen, historiker og ph.d.-studerende på RUC, det for paradoksalt, at erfaringerne fra Afghanistan og Irak ikke har afskrækket danske politikere fra at opfordre til nye udenrigspolitiske eventyr. Samtidig slår han tre ting fast, som gælder for den aktivistiske danske udenrigspolitik. For det første er en sådan politik en luksus, som kun giver mening, hvis der ikke vil være en overskuelig trussel i det danske nærområde i de næste 10-15 år.- Det tvivler jeg på længere holder med et revanchistisk Rusland på vej op, påpeger Robert Petersen og nævner, at det dernæst gælder, at denne form for udenrigspolitik bygger på en tro på, at supermagten USA vil fortsætte sin dominans - en tro, som ignorerer, hvor stort et dræn de mange interventioner har på USA's økonomi. Slutteligt har den aktivistiske udenrigspolitik ført til en fatal spredning af danske militære ressourcer i konflikter, som det vil tage år at komme ud af. (Side. Sektion.