Et stigende antal sportsstjerner vælger at profilere sig via velgørenhedsarbejde. Eksempelvis er Nicklas Bendtner ambassadør for børnecancerfonden, men Mads Christian Esbensen, der er ekstern lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet, mener ikke nødvendigvis, at sportsstjernernes velgørenhedsarbejde skyldes ren kærlighed.
- Sportsstjerner som Nicklas Bendtner og Caroline Wozniacki er i dag selvstændige brands, og det vil sige, at de forholder sig til at bygge deres brands på samme måde som en virksomhed. Hvis de får bygget deres brand på den rigtige måde, så er de mere interessante for sponsorer, vurderer han.
(Rikke Brunsgaard Andersen)