Beskrivelse

Ni procent af danskerne ville ifølge en ny undersøgelse vælge en daginstitution til deres barn, hvor legetøjet er i kønsneutrale farver, børnebøgerne undgår stereotyper, og alle børn kaldes "hen" i stedet for "hun" og "han" for at fremme ligestillingen og undgå at determinere kønsroller. En børnehave i Sverige kører eksperimentet, og ifølge Hanne Marlene Dahl, kønsforsker ved Roskilde Universitet, kan det bidrage til ligestillingen i Danmark, hvis man sprogligt afskaffer køn blandt de små børn. - Hvis piger kun leger stilleleg eller far, mor og børn, er der mindre sandsynlighed for, at de får et job på direktionsgangen. Ligestillingsproblemerne kan relateres til børnehaven, siger hun. Pædagogisk konsulent Henrik Vilsbøll fra Forældrenes Landsforening mener imidlertid ikke, at kønsløshed er løsningen, og at den svenske model er kunstig og unaturlig.
Periode7 jul. 2011

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelSkal han og hun erstattes af
    Mediets navn/udløbmetroXpress København
    Dato07/07/2011
    Producer/forfatterGitte Bank Jensen
    PersonerHanne Marlene Dahl