Ekstern lektor i politisk kommunikation på Roskilde Universitet Rasmus Jønsson mener, at SF er gået fra at være et elite- og protestparti til at være et folkeparti, efter SF blev sejrherre ved kommunalvalget. Dermed sender SF et signal om, at det er et regeringsdueligt parti helt inde på midten, mener Jønsson. Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er ikke overrasket over, at SF samarbejder med Dansk Folkeparti lokalt, selvom SF kritiserer dem på landsplan. Han påpeger dog, at almindelige regler ophæves på en valgnat, og at meget kan gøres godt igen gennem det praktiske samarbejde i kommunerne.