Segmenteret medieverden

Presse/medie

Beskrivelse

Mediesociolog og adjunkt på RUC's journalistuddannelse Ida Schultz diskuterer pressens tilstand med salgs- og kommunikationschef ved Det Kongelige Teater Kresten Schultz Jørgensen. Ida Schultz forklarer, hvordan hun mener, at man er gået fra at have partipresse til at have omnibuspresse til nu, hvor vi har det, hun kalder segmentpresse i Danmark. Hun mener, at læserskaren i dag ikke længere bliver tiltalt af aviserne som politiske borgere, men i højere grad som forbrugende borgere. Hun mener, at de tre store danske aviser Berlingske Tidende, Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten er tilstræbt objektive, men fungerer som glimrende eksempler på den segmenterede forbrugsorienterede presse. Kresten Schultz Jørgensen finder udviklingen interessant, og stiller spørgsmål ved, hvorvidt Politiken som led i udviklingen bliver mere kulturradikal, Berlingske Tidende mere konservativ og Jyllands-Posten mere provinsiel?DR P1 Morgen 04-07-2007 klokken 7.32, sidst i program, 11'45''/28' (Side. Sektion. 07:32)
Periode4 jul. 2007

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelSegmenteret medieverden
    Mediets navn/udløbDR P1 Morgen
    Dato04/07/2007
    PersonerIda Willig