I denne weekend holder Det Radikale Venstre landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Flere politiske iagttagere mener, at partiet her udstiller sit identitetsproblem, da det er internt splittet i det afgørende spørgsmål om partiets placering i et eventuelt nyt, rødt flertal i Folketinget.
- Mange radikale forklarer de dårlige meningsmålinger med, at partiet har et kommunikationsproblem. Men problemet er langt værre. De har et identitetsproblem. Så længe de ikke ved, hvordan og hvorfor de skal være med i den røde blok, så kan de godt droppe at få en klar profil udadtil, vurderer lektor i politisk kommunikation på RUC Rasmus Jønsson.
(Jesper Vangkilde)