En samlet fagbevægelse har meldt ud, at de ønsker sig en folkeafstemning om, hvorvidt Store Bededag skal afskaffes, som regeringen ellers har planer om at gennemføre trods modstand fra oppositionen. Men er det en glidebane og for vidt at gå med en folkeafstemning? Eller er det rimeligt at lade os alle bestemme, hvad der skal ske med vores fridag? Det taler vi om først i programmet, hvor vi også debatterer, om det giver mening, at gymnasier indfører en forsvarslinje og, om vi bør gå i Mexicos fodspor og indføre et totalt rygeforbud i det offentlige rum?
Medvirkende: Solbjørg Jakobsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance. Martin Kramer-Jørgensen, rektor på Baltorp Business Gymnasium i Ballerup. Oliver Gabrielsen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Niels Them Kjær, Projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse. Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og nudging-ekspert.