Stadig flere danskere får smag for de danske sommerrevyer. Således fortæller flere af revyerne nu, at deres billetsalg går bedre end sidste år, hvor salget også steg. Stigningen overrasker da heller ikke Olav Harsløf, som er professor i performance-design på RUC og som har skrevet flere artikler om netop revyerne. Han forklarer, at revyerne er god og relevant underholdning, som fortæller noget om den tid, vi lever i. Desuden gør de publikum til politiske borgere. (Silas Bay Nielsen)