Retoriker: Thornings tale druknede i floskler

Beskrivelse

»Der var meget lidt Helle Thorning-Schmidt i den tale«, siger retoriker Jonas Gabrielsen, lektor i retorik ved Roskilde Universitet. »Det var hæderlig tale med plads til forbedringer«, siger han. »Hun gør en masse forsøg på at lave nogle retorisk finurlige greb såsom tretrinsraketter og antiteser. Det lykkes delvist. Men der mangler også en del. Og så er der en masse fodfejl og floskler, som man kunne have gjort bedre«. Gabrielsen nævner en række eksempler på de selvsamme floskler. »Genskabe troen på fremtiden«, »Efter stilstand er tiden kommet til forandring«, »Fælles ansvar«, »Udvise ansvarlighed«, »Arbejde os ud af krisen«. »Det er jo tomme ord, hvor man kunne have fyldt tiden bedre ud«, siger Jonas Gabrielsen . »I valgkampen handlede det om at skabe sympati for sin politik. Dette her handler om at skabe sympati for personen. Vi sidder alle sammen og venter på, hvem der reelt skal lede regeringen. Realpolitikken kendte vi, men de fleste havde måske håbet at lære lidt om Helle. Hvem skal lede dette land?« Talen får dog og ros med på vejen: Statsministeren dukkede imidlertid - i retorisk forstand - op, da hun omtalte de danske soldater i Afghanistan. Der fangede hun tilhøreren, mener Jonas Gabrielsen: »Der kunne man mærke hende. Hun satte tempoet ned, hun slap manuskriptet. Hun trådte ud i rummet. Der burde have været mere af det«.