DR Nyheder har fået aktindsigt i en analyse, der viser, at når kommunerne sælger institutionspladser til nabokommunerne, så sker det til overpriser. Ifølge professor i samfundsvidenskab på RUC Peter Høilund er risikoen, at nogle institutioner er så gode til at forhandle, at ydelserne bliver for høje, hvilket kan være spild af penge. Analysen viser desuden, at der ikke er styr på udgifterne til det store specialområde, som står for størstedelen af kommunernes økonomiske problemer.