Anne Lea Landsted, der er journalist og studielektor på RUC, opponerer i fagbladet Journalisten imod den myte der hedder, at kvinder ikke kan lave undersøgende journalistik. Hun fremhæver en række eksempler, der beviser det stik modsatte. Blandt andet nævnes Ulrikke Moustgaard fra Information, der i 2001 afslørede, at fredsbevarende danske soldater udnyttede kidnappede kvinder i Makedonien. - Kære kvinder, frem i lyset med jeres undersøgende journalistik, lyder opfordringen fra Anne Lea Landsted, der mener, at man blot skal ringe til en kollega, og bede ham eller hende om at indstille en til Cavling-prisen. - Det er sådan mændene gør, siger hun. (Side.48 Sektion. Hele)