Prøver kan tvinge unge til tidsspild

Presse/medie

Beskrivelse

Forsker mener ikke, at prøver kan stå alene, når unge vurderes. Hvis unge bliver vejet og fundet for lette ved optagelsesprøver til landets erhvervsskoler, kan de blive tvunget ud i enten tidsspilde eller ind på uddannelser, de slet ikke har lyst til at være en del af. Unge under 18 år har nemlig pligt til enten at være under uddannelse eller i beskæftigelse. Hvis ikke de er det, risikerer forældrene at blive sanktioneret og miste ungeydelserne. Niels Brock vil nu kræve, at alle nye handelsskoleelever består en optagelsesprøve, før de kan starte. Men et nej til optagelse kan føre til, at unge søger videre i uddannelsessystemet af tvang og ikke af lyst, mener uddannelsesforsker på RUC Christian Helms Jørgensen. »Allerede nu er nogle af dem, der søger ind på erhvervsskolerne, uafklarede omkring uddannelsesvalg og er der blandt andet, fordi de føler sig presset til at være i uddannelse, ikke fordi de har truffet en aktiv beslutning om at være på den specifikke uddannelse«, siger han.
Periode17 nov. 2012

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelPrøver kan tvinge unge til tidsspild
    Mediets navn/udløbPolitiken, 1. sektion side 5
    Dato17/11/2012
    Producer/forfatterJakob Stig Jørgensen, Jacob Fuglsang
    PersonerChristian Helms Jørgensen