Det er blot 11 år siden, at Indonesien blev demokratisk, og landets politiske partier er ofte svære at skille ud fra hinanden. For nylig valgte indoneserne præsident efter en valgkamp, der vel osse var lidt afbleget.
Er det så tegn på, at Indonesiens unge demokrati fungerer fint og kører på skinner - eller måske ikke?
Relativ stabilitet
Præsident Suhartos diktatur faldt sammen i kaos i 1998 efter 32 år. Der er stadigvæk reminiscenser fra den tid i det indonesiske samfund, men de fleste hæfter sig ved den relative politiske og økonomiske stabilitet, som tilsyneladende nu så kort efter præger landet.
I 2004 blev Susilo Bambang Yudhoyono Indonesiens første direkte valgte præsident.
Den 8. juli var der præsidentvalg igen, og efter alle solemærker at dømme - det vil sige meningsmålinger - så genvandt Yudhoyono præsidentembedet så overbevisende, at man ikke behøver en anden valgrunde i september.
Yudhoyonos overbevisende sejr
Indonesien er et udstrakt land med mange øer og 175 millioner stemmeberettigede. Så resultatet af valget vil først være gjort op sidst på måneden.
Men alle mener at vide, at Yudhoyono har fået rigeligt over de 50 procent i første runde og også har opnået flere end 20 procent af stemmerne i 17 af Indonesiens 33 provinser. Det er også påkrævet for at sikre, at præsidenten har nogenlunde bredt funderet støtte.
Indonesien er verdens største muslimske land, men religion spillede nærmest ingen rolle i valgkampen, der som nævnt var temmeligt blodfattig og med modkandidater til den siddende præsident, som ikke bragte noget videre i kog hos vælgerne.
Medvirkende: Asien-konsulent Jan Lund, Ph.D.-studerende på Roskilde Universitet Michael Eilenberg og Orienterings Jørgen Siegumfeldt