Både i regeringen og kommunerne foreslår politikerne, at de selv sættes ned i løn, men eksperter tvivler på signalværdien. Ifølge Rasmus Jønsson, ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet, er det langt fra sikkert, at lønforslagene giver fremgang til deres politiske ophavsmænd.
- Jeg tror godt, at vælgerne kan gennemskue det. Hvis Løkke længe havde tænkt over, at hans ministre fik for meget i løn, var det ikke kommet ud på den måde. Det risikerer at virke som et ekstremt lille plaster på såret for alle dem, som rammes af nedskæringer, siger Rasmus Jønsson. Han forstår dog godt, hvorfor forslagene popper op, og vurderer samtidig, at det er vanskeligt at være imod.
(Mads Bonde Brober)
Periode | 23 maj 2010 |
---|