Beskrivelse

Den private plejekoncern Attendo Care, der leverer hjemmepleje til blandt andre Frederiksberg og Københavns Kommune, har ikke betalt en krone i skat i firmaets 14 år i Danmark. Samtidig viser koncernens regnskaber, at virksomhedens hovedaktionærer årligt trækker et trecifret millionbeløb ud af koncernens svenske moderselskab og kanaliserer dem i skattely via et skuffeselskab i Luxembourg. Skatteundragelsen sker gennem et fordelagtigt lån i kapitalfonden IK Investment Partners, der har hovedsæde på Kanaløerne, hvor selskabsskatten er nul. - Manøvren med den tårnhøje rente ligner skattespekulation. Man kunne sagtens få den tanke, at det her handler om at få overskuddet ud et sted, hvor man ikke skal betale skat af det, siger Bent Greve professor i skat og globalisering på RUC.
Periode13 apr. 2011

Mediedækning

3

Mediedækning