I løbet af de kommende år begynder pladeselskaber at købe rettigheder til live-koncerter og dermed så småt etablere sig på koncertmarkedet. Det mener den nye formand for de danske pladeselskabers brancheforening, IFPI, Henrik Dahldorph. Han påpeger, at det er svært at melde sin interesse på koncertområdet som pladeselskab, da koncertarrangørerne vil have det i fred. Men det er pladeselskaberne, der investerer i musikerne og producerer de hits, som får folk til at komme til koncerterne, lyder Henrik Dahldorphs argument for, at pladeselskaberne skal ind på markedet. Fabian Holt, lektor og musikforsker på RUC, finder pladeselskabernes træk indlysende, for dermed kan de også få del i den succes, som live-musikken nyder i øjeblikket. (Side.40 Sektion. Hele avisen)
Periode | 27 dec. 2007 |
---|