Københavns Kommune har de sidste par år undersøgt, hvor den optimale placering af betalingsringen er henne. Ringen bliver lagt inde i København, men det sker på baggrund af en række kompromiser indgået med omegnsborgmestrene, fortæller Per Homann Jespersen, trafikforsker fra Roskilde Universitet. Når først afgiften er betalt, kan man køre så meget og så langt, man vil, og derfor mener mange trafikplanlæggere, at det ville være bedre med en gps-baseret kørselsafgift, hvor man betaler for, hvor meget man kører, mener kollegaen Harry Lahrman, trafikforsker ved Aalborg Universitet. Da regeringen i 2008 undersøgte betalingsringssystemet, kom man frem til, at et toringssystem var at foretrække, siger Per Homann Jespersen.