Kvinder stiller for høje krav til sig selv, mener Pernille Schnoor, der er forfatter til den nye bog "Miss Perfect" og som til daglig underviser på RUC og CBS og har sit eget kommunikationsbureau. Hun mener samtidig, at kvinder har for travlt med at jage idealer og forsøge at være perfekte.
- Man må leve med, at man er et menneske. Det kan et barn godt klare, siger Pernille Schnoor, der selv er mor til to. Hun mener, at kvinder kan sætte voldsomt høje idealer, som deres børn kan leve op til, og derfor bør kvinder måske tage lidt ved lære af mændene. De er nemlig mere pragmatiske, hvor kvinder er idealistiske - men, man behøver altså ikke leve op til en perfekt dagligdag, mener hun.