Transportminister Lars Barfoed (K) ønsker en helt ny nord-sydgående motorvej i Midtjylland, men den løsning møder kritik fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
- Skal man endelig have mere motorvej, skal man hellere udbygge den eksisterende. En ny motorvej kan ikke undgå at skade naturen, siger klima- og transportpolitisk medarbejder i DN, Janne Wichard Petersen. Trafikforsker fra Roskilde Universitet, Per Homann Jespersen, er overrasket over Lars Barfoeds ønske om en helt ny motorvej.
- Det er i Østjylland, især omkring Vejle Fjord, at der i dag er trafikproblemer, og jeg kan godt tvivle på, at dette er nok til at løse de problemer, siger Per Homann Jespersen.