Endnu en gang bliver der sået tvivl om TNS Gallups avislæsertal. Dette især efter de seneste opgørelser, som viser, at blandt andet Jyllands-Posten og Politiken har meget høje læsertal sammenholdt med oplagstallene. Blandt tvivlerne finder man Jørgen Poulsen, professor i journalistik fra Roskilde Universitetscenter. - Tallene ser meget underlige ud. Men det er der ikke noget nyt i. Det er en offentlig hemmelighed, at dagbladenes læsertal er for høje, siger han. (Side. Sektion. Default)