Et nyt netværk kaldet "Jødiskmuslimsk platform i Danmark", som er opstået som initiativ under EU, vil kæmpe mod diskriminationen af minoritetsgrupper i Danmark ved blandt andet at arrangere foredrag og udbrede kendskabet om de forskellige religioner i Danmark. Det er især via medierne, at danske indvandrere føler sig diskrimineret, og medieforsker ved journalistuddannelsen på RUC Mark Ørsten siger, at det skyldes de store negative enkeltsager som eksempelvis sagen om Muhammed-tegningerne. Sådanne historier bliver bragt af alle medier, hvorimod de positive historier ikke finder lige så stor udbredelse.