Historier om den politiske proces udgør størstedelen af valgdækningen på tre af Danmarks mest besøgte nyhedssider, nemlig dr.dk, tv2.dk og eb.dk. Til gengæld byder disse sider ikke på mange substans- og personhistorier. Professor i journalistik på RUC, Jørgen Poulsen, undrer sig ikke over de mange proceshistorier og mener, at de mange deadlines er årsagen. - Men det er meget sjældent, at der er historier i den løbende opdatering, der bidrager væsentligt. Det er svært at bevise, at folk bliver misinformeret, men jeg er ikke i tvivl om, at det er det, der sker, udtaler Jørgen Poulsen. (Side.6 Sektion. Hele)