Den omstridte afbrænding af Koranen vil ifølge ph.d. og mellemøstekspert Søren Schmidt fra Roskilde Universitet (RUC) og Københavns Universitet ikke udløse en ny Muhammedsag. Blandt andet fordi der foregår så mange andre ting i den muslimske verden i øjeblikket. - Der er krig i Libyen og uro i Irak, og dertil kommer hele demokratibevægelsen. Samtidig er Obama ikke en oplagt skydeskive på samme måde, som George W. Bush var. Derfor tror jeg, at uroen omkring koranafbrændingen langsomt vil glide i baggrunden, vurderer Søren Schmidt.
(Lars From)