Ved overenskomstforhandlingerne bruges medierne til at vise modparten hvilke krav, forventninger og problemer, der vil være gældende ved forhandlingsbordet, udtaler Ove K. Pedersen fra Københavns Universitet. På trods af parternes modstridende forventninger til forhandlingerne er de offentlige udmeldinger også et signal til baglandet om, at forventningerne til lønstigning ikke er urimeligt høje, da medlemmerne derfor nemt kan blive skuffede, mener ekstern lektor i Politisk Kommunikation på RUC Rasmus Jønsson. (Side.12 Sektion. Første)