Den britiske skandale med News of the World viser, at der er behov for effektiv kontrol med pressen, også i Danmark. Ifølge advokat Knud Foldschack, der sidste år selv var involveret i en pressenævnssag, vil kun bødestraf have en præventiv effekt mod medier, der overtræder reglerne. Medieforsker på RUC, Michael Bruun Andersen, er skeptisk over for ideen om at lade Pressenævnet udstede bøder, da man i så fald vil blande retssystemet sammen med et ikke-retsligt system. Han mener til gengæld, at Pressenævnet burde påbegynde undersøgelser af egen drift ligesom ombudsmanden.
- Jeg har gennem mange år argumenteret for, at hele systemet burde revideres, og et af revisionspunkterne er klart, at Pressenævnet burde være mere offensivt og selv tage relevante sager op, siger Michael Bruun Andersen.
(Anton Geist)
Periode
21 jul. 2011
Mediedækning
1
Mediedækning
Titel
Murdoch-sagen understreger behov for en stærkt Presseetik