Senegal er et godt eksempel på, at Vesten ikke længere står først for, når afrikanske lande skal vælge samarbejdspartnere. Således er Indien i dag Senegals vigtigste handelspartner, ligesom indiske firmaer har øget deres investeringer i landet, skriver Ebbe Prag, ekstern lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved RUC, i en analyse, hvori han ligeledes påpeger, at Europas hårdhændede visum- og migrationspolitik udgør en barriere for handel mellem Europa og Afrika. Derfor vender afrikanske handelsfolk i stigende grad næsen mod Asien, når der skal handles, hvilket forklarer den linde strøm af fly fra Air Ethiopia fra vestafrikanske storbyer til Bangkok, Beijing og Kuala Lumpur. (Side. Sektion. Default)