Minimal gevinst ved at flytte folk fra dagpenge til kontanthjælp

Presse/medie

Beskrivelse

Nye tal underminerer regeringens argument om, at der ikke er råd til at hjælpe de tusindvis af arbejdsløse, som næste år mister retten til dagpenge som følge af regeringens planlagte forringelse af dagpengeordningen. Tallene viser, at der kun er en lille eller slet ingen gevinst at hente, hvis en arbejdsløs går fra at modtage dagpenge til at få kontanthjælp. På baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet og LO har Information beregnet forskellen på, hvad det har kostet staten at have en arbejdsløs på dagpenge i forhold til kontanthjælp siden 2006. En beregning, der er blevet godkendt af flere eksperter. Flere af årene har det reelt været en udgift for staten, når dagpenge skiftes ud med kontanthjælp. I 2009 var det hver måned ca. 2.000 kroner dyrere for staten at have en arbejdsløs på kontanthjælp end på dagpenge, mens det på grund af stigende ledighed i år er 900 kroner billigere for staten at have en arbejdsløs på kontanthjælp i stedet for på dagpenge hver måned. »Forskellen er minimal, så det her virker skørt,« lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, som bakkes op af velfærdsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet. »Besparelsen er ikke særlig stor ved at sende folk fra dagpenge på kontanthjælp,« fastslår Bent Greve.
Periode17 aug. 2012

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelMinimal gevinst ved at flytte folk fra dagpenge til kontanthjælp
    Mediets navn/udløbInformation, 1. sektion side 1
    Dato17/08/2012
    Producer/forfatterLærke Cramon, Søren Berggreen Toft
    URLwww.information.dk/308371
    PersonerBent Greve