Københavns metro var lang tid undervejs. Fra den første politiske beslutning i 1992 og den første boremaskine startede i 1998, til den første strækning stod færdig i 2002. Processen blev krydret med rygende uenighed, skarp kritik og flere forsinkelser. Og metroen blev endnu dyrere end forventet.
Men nu er den her. Og 10 år senere er det nok de færreste, der direkte hader det lille førerløse tog. Passagertallet er vokset støt, og i dag har over 400 millioner mennesker rejst med metroen.
Sådan er det med store trafikprojekter - man kritiserer dem først for så at holde af dem senere hen, forklarer Per Homann Jespersen, der er trafikforsker og professor på RUC.