Striden om Muhammed-tegningerne indeholder trods lighedspunkter markante forskelle fra Salman Rushdie-sagen. Da Salman Rushdie fik sin dødsdom, blev han bakket op af intellektuelle fra den vestlige verden, fordi han er kunstner og venstreorienteret. Derimod er Jyllands-Posten en borgerlig avis, forklarer professor i islamisme ved Aarhus Universitet Mehdi Mozaffari og forfatter Kåre Bluitgen. Niels Barfoed, der var formand for Dansk PEN under Rushdie-sagen, peger desuden på, at Salman Rushdie havde noget på hjerte, mens Jyllands-Posten blot var ude på at provokere. Forskningsbibliotekar på RUC, Nils Bredsdorff, pointerer, at Salman Rushdie ikke i første omgang fik støtte fra de intellektuelle, og at det nu gentager sig. Den danske kulturelle middelklasse har endnu engang været for sen til at forstå, hvor vigtig sagen er, siger han. (Side.4 Sektion. Hele avisen)