For at skaffe de nødvendige hænder til fremtidens sygehusvæsen bør man satse mere målrettet på mænd. Blandt andet bør man afskaffe ordet "sygeplejerske" og lave kampagner rettet mod mænd. Sådan lyder opfordringen fra Jesper Langergaard, chefkonsulent i uddannelsesprogrammet Cirius under Videnskabsministeriet. Jesper Langergaard har for nylig vundet 1.-prisen i Danske Regioners prisopgave om rekruttering til fremtidens sundhedsvæsen. Lektor og ligestillingsforsker ved RUC, Karen Sjørup, er enig i, at betegnelsen "sygeplejerske" er en af hovedårsagerne til, at mænd ikke vælger faget.- Det at kalde sig sygeplejerske virker afmaskuliniserende for en mand. På instituttet har vi interviewet mandlige sygeplejersker, der kaldte sig alt muligt andet, forklarer Karen Sjørup. Hun understreger dog samtidig, at ordet "sygeplejerske" er et meget sikkert brand. (Side.38-39 Sektion. Hele bladet)