Beskrivelse

Mænd er langt mere tilbøjelige til at snyde i skat end kvinder. Det viser undersøgelser fra Skat, der afslører, at 16 procent af alle mænd med komplicerede skatteforhold snyder eller laver fejl i skat, mens tallet for kvinder er nede på 11 procent. Ser man isoleret på snyd, så har dobbelt så mange mænd som kvinder vanskeligt ved at holde sig på dydens smalle sti. Det er ikke overraskende for mandeforsker på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke. Han forklarer, at mænd allerede fra barndommen lærer at flirte med grænser. - Det overrasker mig overhovedet ikke, at det mest er mænd, der snyder. Det er mere oplagt for mænd at tage chancer og gå over stregen. Hvis de kan spare nogen penge, prøver de oftere at gå den vej, og tænker "går den, så går den", siger Kenneth Reinicke.
Periode17 feb. 2011

Mediedækning

1

Mediedækning