Mænd har en lavere moral

Presse/medie

Beskrivelse

Ny undersøgelse peger på, at mænd træffer andre moralske valg end kvinder. At sælge øl til 14-årige kan være ok, synes mange mænd. Det er mange kvinder ikke enig i. Det er stort set ligegyldigt, hvad man spørger kvinder om, så tænker de mere lovlydigt og har en højere moral end mænd. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Et repræsentativt udsnit af befolkningen er i 2010 blevet stillet en række spørgsmål om moral.Det er i undersøgelsen nærmest umuligt at finde områder, hvor kvinderne har de moralske barrikader længere nede end mændene. Selv når man spørger til områder, hvor man kunne forvente bløde punkter i kvindernes forsvar. For eksempel vil færre kvinder end mænd melde sig syg fra arbejdet for at passe syge børn. Ifølge kønsforsker fra Roskilde Universitet Kenneth Reinicke kan der være flere forklaringer på, hvorfor der er så stor forskel på mænd og kvinders moral. - Det overrasker mig ikke, at mænd har en lavere moral end kvinder. Mænd bliver nok mere opdraget til at være deres egen herrer. Det betyder, der skal mere til at få mænd til at ændre deres adfærd end kvinder, siger han og tilføjer: - Mænd tænker nok også i højere grad ”går den, så går den”, da de kan score respekt eller hæder blandt vennerne, hvis de kan præstere, at de er smartere end systemet. Det er derfor også oftere mænd, der er ude i usikre eventyr eller gør noget ulovligt.
Periode24 apr. 2011

Mediedækning

2

Mediedækning