Ifølge en ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har mænd det med deres arbejdstid, som lystfiskere har det med størrelsen på de fisk, de fanger. Jo større, jo bedre, lyder devisen. Mænd angiver i gennemsnit deres ugentlige arbejdstid til at være 38,3 timer, men ifølge lønstatistikken arbejder de således reelt kun 36,5 timer. Ifølge Kenneth Reinicke, mandeforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter, skyldes mænds overvurdering af arbejdstiden, at mange opfatter det som maskulint at arbejde ekstra hårdt.- Mænd vurderer sig selv og andre ud fra deres præstationer på arbejdsmarkedet. Det giver prestige at arbejde som en gal, pointerer han. (Side.5 Sektion. Hele bladet)
Periode | 30 mar. 2009 |
---|