Partiledelsen i Dansk Folkeparti vil præcisere fremgangsmåden over for partiets lokalforeninger, blandt andet ved at sende dem på foreningskurser. Det sker, efter at det kom frem, at flere lokale kredsformænd tillod medlemmer med racistiske holdninger at melde sig ind i partiet. Ifølge ekstern lektor i politisk kommunikation Rasmus Jønsson fra RUC er Dansk Folkepartis håndtering af situationen "trin et i krisekommunikation", idet man først fjerner de involverede personer fra organisationen og dernæst forsøger at vise handling for at undgå en lignende situation. (Side.5 Sektion. Første)