Ifølge trafikforsker ved Roskilde Universitetscenter, cand.polyt Per Homann Jespersen, skyldes de europæiske jernbaners manglende effektivitet, at de forskellige landes trafikpolitikere tænker nationalt frem for internationalt. Dette tankesæt går ud over jernbanerne, som finder deres styrke på de lange og ofte internationale stræk. Derfor har netop jernbanerne brug for en organisation, der arbejder på tværs af grænserne.- Vil man for alvor gøre noget for at effektivisere banen, skal samarbejdet forbedres, og det kræver et pres på de enkelte landes regeringer, påpeger han. (Side.12-13 Sektion. Første)