En ny undersøgelse foretaget af HK/Privat viser, at det hovedsageligt er kvinder, der ser fordelen i en overenskomst. Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Karen Sjørup mener, at undersøgelsen gør det tydeligt, at det er kvinderne, der ønsker større lighed på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at 73 procent af kvinderne ønsker overenskomster, mens kun 59 procent af mændene ønsker det samme. Ifølge Karen Sjørup er der fordi, at mændene ofte vil kunne fedte sig til de goder, de ønsker, mens kvinderne, der ønsker bedre vilkår under barsel ikke har samme muligheder for at snakke sig til det.