Beskrivelse

I rigtig mange familier er det kvinderne, der står for at købe julegaverne, og det skyldes ifølge mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet, at kvinder i højere grad er disponeret, opdraget og socialiseret til at tage hånd om de hjemlige dyder og skabe hygge. - Mændene går mere op i, at der bliver købt en ordentlig and, og at en god flaske rødvin bliver trukket op. For dem er det ikke vanærende på nogen måde, hvis ikke alt er perfekt, siger han. Karen Sjørup, sociolog og ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, påpeger desuden, at kvinder igennem dameblade og boligmagasiner får opbygget et forventningspres til, hvordan en helt perfekt jul skal se ud. - Der er jo også mange familier, hvor kvinderne måske arbejder 30 timer om ugen og mændene 40, hvilket giver kvinderne mere tid til at gå i butikker og købe gaver. Men det gælder ikke højtuddannede karrierekvinder, tilføjer hun.
Periode13 dec. 2010

Mediedækning

1

Mediedækning