Kønsforskere udtaler i dag til Berlingske Tidende, at nutidens kvinder afviser modens stadigt mere urealistiske skønhedskrav og i stedet helliger sig det mere autentiske look. Ligestillingsforsker ved RUC, Karen Sjørup, udtaler, at kvinder i centrale positioner er blevet bedre til at brande sig selv som individer med en personlig stil, der ikke nødvendigvis fordrer, at man er en størrelse 34. Hun nævner blandt andre Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt som et eksempel på en kvinde, der har opnået så meget respekt og magt, at hun gør op med den stereotype forestilling om, at kvinder er lig med deres udseende. (Side.1 Sektion. 1.)