Mens der er masser af kvinder i de traditionelle mandefag, kniber det mere for mænd med at kigge i kvindernes retning. Derfor er det danske arbejdsmarked et af de mest kønsopdelte i verden - trods initiativer for ligestilling. De traditionelle kvindefag er blevet mere rendyrket kvindelige, og det bekymrer ligestillingsforsker Kenn Warming fra RUC. Kvindefag er omsorgsfag, og på et tidspunkt vil der ikke være nok hænder, hvis omsorgsniveauet skal opretholdes, siger Kenn Warming, der har foretaget en undersøgelse, som viser, at mænd også kan udfolde sig som mænd i job som sygeplejerske eller pædagog. Men samtidig er der stadig en række fordomme, der skal gøres op med, før mændene for alvor vil trives i et kvindefag, mener Kenn Warming. (Side.12,14 Sektion. Hele bladet)