Beskrivelse

Wilfred Petersen - navnet ringer næppe en klokke, men han stod i spidsen for et lille nazistisk parti, der blev stiftet i 1932. Partiet skilte sig ud fra de øvrige nazistiske småpartier i Danmark ved ikke at sværme om Hitler eller Det Tredje Rige. Petersen var revolutionær og appellerede til unge mænd med baggrund på venstrefløjen. Han var samtidig frådende antisemit og ønskede at skabe et selvstændigt nordisk rige af såkaldte 'racerene', men han nærede sideløbende et had til mange af sine med-nazister. I mange år har 'Wilfred' som hans tilhængere blot kaldte ham, været skrevet ud af historien, men det retter en ny bog bod på. Hvorfor er denne på mange måder obskure nazist interessant at tage i nærmere øjesyn? Hvad kan hans fortælling tilføje vores viden om nazismen som ideologi og politisk ekstremisme?

Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Claus Bundgård Christensen, lektor i historie og forfatter til biografien 'Følg Wilfred'.

Periode7 jun. 2022

Mediedækning

1

Mediedækning