Journalister vs. forskere

Beskrivelse

.... Desværre er normen, at praktikere, dvs. journalister, er mere end blot ømskinnede overfor kritisk forskning. Ofte afvises denne, altså forskningen, med påstanden om, at teoretikerne, dvs. forskerne, ikke ved, hvordan det ser ud…’herude i virkeligheden’. Et eksempel herpå er en konflikt fra december 2008, hvor Anders Refnov, redaktør på Ekstra Bladet TV, angreb Mark Østen, studieleder Journalistik på RUC, for dennes ”hellige synspunkter om mediernes måde at dække Stein Bagger-sagen på”. Dette fandt oven i købet sted i en mail, der blev sendt til de studerende, hvor Refnov afsluttede med at opfordre de studerende til at ”spørge jer selv, om Mark er den rette til at stå i spidsen for uddannelsen”. Angrebet kom efter Mark Ørsten havde analyseret pressens dækning af den såkaldte IT-Factory skandale. Her konkluderede han bl.a., at skyldsspørgsmålet blev behandlet som afklaret på forhånd, idet Stein Bagger uden forbehold blev beskrevet som f.eks. ”bedrager” og ”storsvindler”. Og det på et tidspunkt, hvor politiet end ikke havde rejst sigtelse mod Bagger. Hvilket, konkluderer Ørsten, er stik imod de presseetiske regler. Skyldsspørgsmål er jo alene noget, domstolene har retten til at afgøre. Det var bl.a. sådanne ”hellige synspunkter om mediernes måde at dække Stein Bagger-sagen på”, der fik Ekstra Bladets web-redaktør op ad stolen. Måske kritikken ramte lidt for plet? I sin let skingre kritik benytter Refnov sig af et ofte benyttet trick til afvisning af kritik. Med en henvisning til journalisters praksis, afviser han fuldstændig Ørstens analyse. Eksemplet viser, hvor stor afstand, der ofte(st?) er mellem journalister og forskere. Dette finder, populært sagt, ofte sted dels ved journalisters påstand om, at forskere jo intet kender til hverdagen på en redaktion, hvorfor de heller ikke ved, hvad de taler om. Og dels ved forskeres påstande om, at journalister ikke ser på virkeligheden (samfundet, politik mv.) med den rette/nødvendige kompleksitet. På den måde taler man fra ’hvert sit hjørne’, dvs. med ryggen til hinandens respektive position.