Ligesom i Holland og England vidste den danske regering, at den var på kant med international ret og grundlovens bestemmelser, da den valgte at deltage i Irak-krigen - og betingelserne for at gå i krig ændrede sig i de dage, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen besluttede sig for, at Danmark skulle deltage, mener Nils Bredsdorff, der er forskningsbibliotekar på RUC og en af de 25 borgere, som har sagsøgt den tidligere statsminister for grundlovsbrud. Både FN-forsker Tonny Brems Knudsen fra Aarhus Universitet og ekspert i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet påpeger ifølge Bredsdorff, at Udenrigsministeriet forsøgte at komme uden om det faktum, at Sikkerhedsrådet ikke godkendte magtanvendelse over for Irak.