Flere bistandseksperter opfordrer nu til, at Danmark bør hjælpe indvandrerne med at få mere udvikling for de mange penge, der hvert år sendes hjem. Seniorforsker fra Institut for Internationale Studier (DIIS) Simon Turner vurderer således, at det er en oplagt opgave for Danida at hjælpe immigrantorganisationer med at støtte udviklingen i hjemlandet. Pengeoverførslerne gør dog allerede stor gavn i dag. Connie Carøe, adjunkt på RUC's Institut for Samfund og globalisering, forklarer således, at systemet virker sådan, at pengene typisk bruges til at dække basale behov hos familien derhjemme, såsom mad, bolig, uddannelse og sundhed. (Side.1,,5 Sektion. Hele avisen)