68'erne satte sig på alt fra universiteter og gymnasier til aviserne, skriver Niels Lillelund, der aldersmæssigt fulgte efter den skelsættende generation. Han giver udtryk for, at det sørgelige og tragiske ved oprøret er, at "det spraglede (i dag, red.) for længst er dødt, mens det uniformerede overlevede og satte sig så godt til rette, at det sidder endnu". Oprørerne fik via en gennemgribende reorganisering uddannelserne til at ligne en sibirisk tundra, skriver Niels Lillelund. "Spørg bare på RUC, oprørets rede, ingen var som dem klar til at overgive sig til de kommercielle krav, for man havde slet intet humaniora tilbage at miste", skriver Niels Lillelund.