Elever og lærere på Hotherskolen i Hårlev skal til efteråret deltage i et forsøg, hvor skolen tester en ny hybridlampe, der opsamler dagslys til belysning indendøre. Håbet er at spare mindst 50 procent på elregningen, og det skal lade sig gøre ved at kombinere sollys med LED, forklarer en af forskerne bag hybridlampen.
- Der er andre, der har lavet hybridlamper, som udnytter solens lys, men så har det været med lysstofrør, hvor der både er stort lystab og kviksølvsproblematikken. Med LED kan vi lave retningsbestemt belysning uden tab, siger ph.d-studerende på RUC Araceli Bjarklev.