Smitsomme sygdomme der blev medbragt af Homo Sapiens er ifølge professor emeritus Bent Sørensen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet en mulig årsag til Neandertalerne uddøde. Hvilke sygdomme der har været tale om, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Bent Sørensen forklarer, at de fleste moderne sygdomme som fx. tuberkolose kommer fra dyr, og er overført til mennesker, da landbruget blev almindeligt. Neandertalerne var jægere og har ikke levet tæt sammen med dyr, Bent Sørensen mener, at der måske har været tale om en parasit medbragt af vore forfædre.