Hvordan går det med etniske minoriteters kriminalitet? (Hint: anderledes, end hvad 81 procent af danskerne tror)

Presse/medie

Beskrivelse

I 2017 undersøgte forskere fra Roskilde Universitet, hvordan nyhedsmedier skriver om etniske minoriteter. Resultatet var opsigtsvækkende.

" Stadig færre etniske minoriteter kommer til orde i de danske nyhedsmedier, og når de får taletid, er det typisk i begrænsede nyhedsreservater omhandlende integrationsproblemer, kriminalitet og islam," lød konklusionen fra Center for Nyhedsforskning, der lavede undersøgelsen for foreningen Ansvarlig Presse.

Rapporten viste, at etniske minoriteter som kilder i medierne er gået tilbage fra fem til fire procent fra fem år tidligere - selv om andelen af etniske minoritetsdanskere i befolkningen samtidig er steget fra 10 til 12 procent. Og når de endelig optræder i medierne, er fokus typisk på problemer inden for integration eller islam. Kun meget sjældent udtaler de sig som almindelige medborgere om priserne på fødevarer eller folkeskolen eller DSB ' s forsinkelser.

" Medierne holder indvandrere i ghettoerne," siger lektor Hanne Jørndrup, der har ledet undersøgelsen.

Hun taler om en udbredt fikseringsfejl i pressen. Indvandrere bliver fastholdt i en indvandrerhed, som hun formulerer det. Og når nyhedsmedierne skriver om 12-talspiger, hører vi sjældent, at der gemmer sig et hav af Fatimaer og Nadimer blandt dem. Minoriteterne bliver ikke fremstillet som genkendelige medborgere med samme bekymringer og drømme for livet som resten af befolkningen. De bliver puttet i særlige kasser, så de fremstår radikalt anderledes.

Periode15 jun. 2019

Mediedækning

1

Mediedækning