En ny undersøgelse blandt 3.000 HK'ere viser, at hver anden kvinde er tilhænger af lovgivning for at sikre en mere lige fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser. Kun hver tredje mand mener det samme. Kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet mener også, at Danmark bør forholde sig til kønskvotering, selvom regeringen fortsat er modstander af det. Hun kalder det karakteristisk, at der ikke er et større flertal i HK's undersøgelse.
- Mange kvinder føler, det devaluerer dem selv, hvis de vælges på grund af kønskvotering. Det er en problemstilling, man skal forholde sig til, påpeger hun.