En ny bog af journalisten Hans Davidsen-Nelsen afslører, at souschefen i Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Poul Adam Mørch, i et hemmeligt brev til sin efterfølger, Peter Ilsøe, i 1978 kunne fortælle, at ingen ringere end Forsvarsministeriets magtfulde departementschef fra 1955 til 1977, Carl Langseth, agerede som Sovjets danske topspion. Peer Henrik Hansen, ekstern lektor ved Roskilde Universitetscenter og ekspert i blandt andet Den Kolde Krig, er tidligere stødt på spionmistanken og vil ikke udelukke, at Langseth kan have fungeret som spion.- Når det handler om hemmelig efterretningsvirksomhed fra den tid, skal man tænke det utænkelige - og så lægge lidt til, siger han. (Side. Sektion. Default)